Drama i aftes: 12-årig dreng brutalt overfaldet og røvet - tre mænd anholdt
Tre mænd er sigtet for røveri med kniv mod 12-årig dreng
Tre yngre mænd er blevet sigtet for et gaderøveri, som de ifølge politiet har begået mandag aften mod en 12-årig dreng nær Holbæk Station, oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Thomas Hartmann natten til tirsdag til Ritzau..
I forbindelse med røveriet har en eller flere af de yngre mænd truet den 12-årige med en kniv, fortæller politiet.
Vagtchefen ønsker ikke at uddybe, hvad der blev røvet, og hvad motivet kan være, da afhøringerne af de tre mænd, som er i alderen 18 til 20 år, fortsat er i gang.
Politiet fik anmeldelsen klokken 22.10.
"Barnet bliver passet op af de tre formodede gerningsmænd. Herefter bliver vi kontaktet direkte, og på baggrund af de oplysninger får vi lynhurtigt foretaget anholdelse," siger Thomas Hartmann..
"Hvis der er andre på stationen, som har overværet episoden, må de gerne rette henvendelse til os," siger vagtchefen.
Politiet har været i kontakt med den 12-åriges forældre, og drengen er sammen med sin familie, skriver Ritzau