Forfærdeligt uheld: Kvinde og barn kørte i bil, da ældre mand trak over i deres vejbane

Frontalt sammenstød i Trekroner ved Roskilde

Artiklens øverste billede
Presse-fotos.dk

Søndag eftermiddag er tre personer blevet hastet til hospitalet efter en voldsom ulykke på Trekoroner Allé i Trekroner ved Roskilde.

Angiveligt skulle en ældre mand af ukendte årsager pludseligt have trukket over i den modsatte kørebane, hvor en bil med en kvinde og et barn kom kørende.

De to biler stødte frontalt sammen, og at dømme ud fra billederne fra stedet skete der voldsom materiel skade.

Flere ambulancer, en lægehelikopter og flere brandbiler blev kaldt til stedet.

Politiet oplyser, at den ældre mand er død.

"Trekroner Allé er ikke mere afspærret efter færdselsuheld. En ældre mand kørte over i modsatte kørebane og påkørte bil frontalt med en mor og barn. Den ældre mand er desværre død, muligt af ildebefindende inden uheldet. Mor og barn undersøges på skadestue."

Presse-fotos.dk

Presse-fotos.dk

ddp

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen