16-årig pige uhyggeligt overfaldet på sti: Fremmed mand trak bukser og trusser af hende
En 16-årig ung kvinde har anmeldt, at hun søndag aften omkring klokken 21.00-21.15 på en sti imellem Syrenvej og Rosenvænget i Skibby blev lagt ned på jorden af en fremmed mand, som derefter havde trukket hendes bukser og underbukser ned - hvorefter han forlod stedet.
Nordsjællands Politi efterforsker episoden som et forsøg på voldtægt og har blandt andet afsøgt området nær stien imellem Syrenvej og Rosenvænget med politihunde, ligesom den 16-åriges tøj er sendt til undersøgelser.
Gerningspersonen beskrivesaf olitiet på denne måde: Mand, cirka 60 år gammel, 170-180 cm høj, kraftig af bygning, iført en mørk jakke, lugtede af alkohol og hash.
Nordsjællands Politi hører gerne fra borgere, der kunne ligge inde med oplysninger med relevans for sagen, på telefon 114.