Hus står i flammer
Brandfolk fra flere stationer er torsdag kaldt til Bøgebakken ved Tågerup Huse nær Faxe, hvor et stråptægt hus er brudt i brand.
Anmeldelsen kom klokken 13.24, og da brandfolk fra Station Faxe nåede frem, blev det hurtigt klart, at der skulle forstærkning til for at bekæmpe flammerne i det overtændte hus, som mere eller mindre er nedbrændt, skriver sn.dk.
Arbejdet for brandfolkene i Midt- og Sydsjællands Brand & Redning har handlet om at begrænse spredningen af branden, og nu og de kommende timer gælder det efterslukning.
Brandårsagen er ukendt og skal undersøges af teknikere.
jn