Planlagde flere drab

Politiet mener, at tre unge mænd stod bag drabet på 25-årig mand på en p-plads i Tilst

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Tre mænd på 23, 24 og 28 år er tiltalt for at have skudt og dræbt en 25-årig mand på en parkeringsplads i Tilst i februar sidste år.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det var kort før midnat torsdag den 27. februar 2020, at Østjyllands Politi fik en anmeldelse om, at der var blevet affyret flere skud på en parkeringsplads på Søhøjen i Tilst.

Da politiet ankom til stedet, fandt man en 25-årig mand siddende livløs i en bil på parkeringspladsen. Manden var blevet ramt af flere skud, og han blev kort tid efter erklæret død.

Nu er tre mænd på 23, 24 år 28 år blevet tiltalt for drabet samt for våbenbesiddelse på offentligt tilgængeligt sted under særligt skærpende omstændigheder.

"Det er en skærpende omstændighed, at drabet har fundet sted på et offentligt sted ved brug af skydevåben. Derfor er der også rejst tiltale efter straffelovens § 81 b, som betyder, at straffen, såfremt de tiltalte bliver kendt skyldige, potentielt kan forhøjes med indtil det halve," siger specialanklager Jesper Rubow.

De to mænd på 24 og 28 år er desuden tiltalt for forsøg på manddrab ved at have planlagt at dræbe en eller flere andre personer. Dette blev dog aldrig til noget, idet politiet under en ransagning beslaglagde flere skydevåben med tilhørende ammunition, som de to mænd også er tiltalt for at have været i besiddelse af.

Efter drabet iværksatte politiet en omfattende efterforskning for at finde frem til de formodede gerningsmænd. Efterhånden som politiet fik indsamlet flere oplysninger, blev efterforskningen koncentreret om de tre mænd, og det førte til, at de i juni 2020 blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør.

De har siden den 10. juni 2020 siddet varetægtsfængslet i sagen.

"Det er vores opfattelse, at drabet skyldtes uoverensstemmelser i det kriminelle miljø," siger Jesper Rubow.

De tre mænd er også tiltalt for besiddelse og salg af narkotika. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen skal for retten.

Arkivfoto: Presse-fotos.dk

ddp

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.