Partybus standset på motorvejen: 55 personer i fuld gang med familiefest
Det var den helt store bødeblok, der skulle frem, da en politipatrulje fredag aften klokken 19.32 standsede en partybus på Fredensborg Kongevej ved Kokkedal.
I bussen befandt sig nemlig hele 55 personer, som var i fuld gang med, hvad der kan betegnes som en familiefest, skriver sn.dk.
Bussen var tidligere blevet spottet på Helsingørmotorvejen af en bilist på, som blev rystet over synet og slog alarm til politiet.
Langt størstedelen af gæsterne var fra Helsingør. Ud af de 55 personer var 10 af dem børn under 15 år, som ikke blev sigtet. Resten fik hver en bøde på 2.500 kroner for at bryde forsamlingsforbuddet.
Bussens ejer kan forvente en større bøde, skriver sn.dk.
jn