Politiet om familietragedie: Kvinde dræbte sin 6-årige søn med kniv
Den 33-årige kvinde, som er blevet sigtet for drab på sin 6-årige søn i Kolding, stak ifølge politiet sønnen ihjel, inden hun satte ild til lejligheden på Violvej i Kolding. Det oplyser anklager ved Sydøstjyllands Politi, Tobias Engby, til B.T.
Politiet mener, at knivdrabet er sket forud for brandstiftelsen, men vil ikke kommentere yderligere på oplysningen.
Branden blev anmeldt lørdag eftermiddag ved 17-tiden, og da brandvæsenet nåede frem til stedet, fandt man den 6-årige død og kvinden i kritisk tilstand som følge af brandskader. Hun er nu indlagt til behandling.
Den 33-årige kvinde var af naturlige årsager ikke selv til stede i byretten, da en dommer søndag valgte at varetægtsfængsle hende for ugerningen.
jn