Politiet mistænker påsættelse
brand Natten til mandag klokken 00.57 rykkede Østjyllands Politi og brandvæsen ud til en brand i en bil, der holdt på en p-plads på Sandkåsvej i Aarhus V, oplyser Østjyllands Politi.
Brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden, men der nåede at ske store skader på bilen, og ud fra billederne at dømme, er der ikke meget bil tilbage.
Flammerne havde desuden ramt en bil, der stod ved siden af, og den havde derfor fået mindre brandskader.
Det var umiddelbart ikke muligt at finde frem til brandårsagen, men Østjyllands Politi mistænker, at branden kan være påsat.
cko