Chok-måling: Så hurtigt blæste bilisterne forbi folkeskole
Politiet laver jævnligt fartkontrol ved Kirke Saaby Skole i forbindelse med skolekampagner, men en ekstraordinær måling onsdag bekræfter behovet for at måle på stedet.
Det var på opfordring fra en borger, at politiet i de tidlige morgentimer gennemførte hastighedskontrol på Bjergskovvej, hvor man må køre 50 km/t.
I løbet af tre timer - mellem klokken 05.30 - 08.30 - passerede i alt 393 biler, hvoraf 33 bilister blev blitzet, fordi de kørte for stærkt, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
10 af bilisterne kørte mere end 30 procent for hurtigt, hvilket udløser en bøde og et klip. To bilister kørte hele 84 km/t og 90 km/t, og overskred derfor hastigheden med mere end 60 procent. Ud over en bøder på mellem 3.500-4.500 kroner og 500 kroner til Offerfonden til hver af bilisterne, så kan de nu forvente at få en betinget frakendelse af førerretten. Det betyder, at de skal op til en kontrollerende teori og køreprøve, hvis de skal beholde deres kørekort, oplyser politiet.
jn