31-årig idømt fængsel og udvisning: Levede chokerende dobbeltliv med dansk kone og to børn

Manden er blevet idømt to års fængsel samt udvisning af Danmark for bestandig for at fremme virksomheden for terrororganisationen Islamisk Stat.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

En 31-årig mand er ved Retten i Odense fundet skyldig i at støtte og rådgive personer, der havde til hensigt at begå terrorhandlinger samt at forsøge på at skaffe økonomisk støtte til Islamisk Stats terrorvirksomhed i Mali og Libyen.

Han er også fundet skyldig i via internettet at have udbredt propaganda fra Islamisk Stat. Det indeholdt opskrifter på at lave bomber og gift, henrettelsesvideoer samt talrige opfordringer til at slå vantro ihjel samt instruktioner til, hvordan man undgår at blive opdaget, når man kommunikere på internetportalen Telegram. Det oplyser Fyns Politi.

Ifølge fyens.dk er der tale om den gambianske mand, Daba Kora.

"Det har været en udfordrende sag, fordi vi har haft en tiltalt mand, som har arbejdet med at hjælpe andre med at slette deres elektroniske spor. Det har været kompliceret at skulle bevise, at den nu dømte faktisk var identisk med den person, der stod bag det ulovlige materiale på Telegram. Men det lykkedes heldigvis," siger specialanklager Klaus Lauridsen fra Fyns Politi.

Daba Kora er dømt efter straffelovens §114e, der handler at støtte terrorvirksomhed - straffelovens §136 stk 1 og 2, der handler om offentligt at billige terror og opfordre til en forbrydelse samt straffelovens §114b, der handler om forsøg på at finansiere terrorvirksomhed.

Han blev anholdt den 11. december 2019 på en gård lidt uden for Munkebo på Fyn, hvor han boede sammen med sin danske kone og deres fælles to børn. Inden anholdelsen arbejdede han i en virksomhed i Vissenbjerg, og hans kone, som var konverteret til islam, har forklaret i retten, at hun opfattede ham som værende meget afslappet omkring sin religion. Hun kaldte ham for "en moderat-doven, ramadan-muslim", som sjældent tog i moskeen til fredagsbøn, og kun praktiserede sin religion, når han havde tid eller lyst til det, skriver fyens.dk.

31-årige Daba Kora udvises nu for bestandigt til Gambia, hvor både hans far, søstre og brødre bor.

jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.