Kvinde anholdt for groft hærværk: Politiet fandt bil overhældt med maling
En 32-årig kvinde fra Sorø er blevet sigtet for groft hærværk efter en episode i Slagelse søndag aften, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Vidner kontaktede først på aftenen politiet og anmeldte larm og ballade på gaden på Årslevvej i Slagelse.
Da en patrulje nåede frem, konstaterede man, at der var hældt maling ud over en parkeret bil. På stedet lå også et smadret ur, og vidneforklaringer førte betjentene frem til den 32-årige kvinde, som blev anholdt klokken 19.34.
Hun blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor hun forklarede, at hun var kommet op at diskutere med ejeren af bilen, som var en bekendt.
Hun afviste dog at have hældt maling ud over bilen og blev løsladt igen efter endt afhøring klokken 20.31, oplyser politiet.
jn