Her er flugtbilen fra morgenens skyderi: Har du set BMWén med tildækkede nummerplader?
Har du set en sort BMW i forbindelse med torsdag morgens skudepisode i Viby J?
Østjyllands Politi offentliggør nu billede af den BMW, der blev set flygte efter en skudepisode ved Skanderborgvej tæt på Viby Idrætspark i Viby syd for Aarhus torsdag morgen.
Politiet beder offentligheden om hjælp til at finde frem til BMWén, der blev set holde på en parkeringsplads tæt på gerningsstedet med tildækkede nummerplader og efterfølgende kørte fra stedet i høj fart.
Hvis man har set bilen før eller efter skyderiet kort før klokken 07, eller hvis man i øvrigt har oplysninger i sagen, kan man kontakte Østjyllands Politi på telefon 1-1-4.
jn