Færdselsindsats i det vestlige Aarhus har ført til 3.689 sigtelser

Skærpet færdselsindsats i den vestlige del af Aarhus har ført til bekymrende mange sigtelser, lyder det fra Østjyllands Politi

Artiklens øverste billede
Især fartsyndere har der været mange af de seneste syv måneder på vejene i den vestlige del af Aarhus.

Siden august sidste år har Østjyllands Politi haft et øget fokus på færdselskulturen i den vestlige af Aarhus, hvilket frem til 15. marts har resulteret i 3.689 sigtelser for overtrædelse af færdselsloven.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

På lidt over syv måneder er der blevet gennemført på den anden side af 200 målrettede færdselsindsatser, som er foregået i Aarhus V, Brabrand og Åbyhøj, og politiet er bekymret over de mange sager.

”Det, synes jeg, er bekymrende mange sigtelser. Men det bekræfter mig også i, at der er en rigtig god grund til, at vi fastholder vores kontroltryk, så vi kan få gjort op med den dårlige færdselskultur,” siger chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen i pressemeddelelsen.

Det er især fartsyndere, der skiller sig ud. Med 1.163 sigtelser udgør de næsten en tredjedel af det samlede antal sigtelser i perioden. Men også brug af håndholdt mobil, kørsel uden førerret og kørsel frem for rødt eller gult lys fylder en del i statistikken.

”Vi ved at for høj hastighed og uopmærksomhed, både sammen og hver for sig, er årsag til alvorlige uheld. Derfor er det også stærkt bekymrende at se, hvor mange der bliver taget i at køre for stærkt, køre over for rødt/gult lys eller anvende håndholdt mobiltelefon under kørsel,” siger Klaus Arboe Rasmussen, der godt tør love, at

Østjyllands Politi oplyser i øvrigt, at bilisterne i det vestlige Aarhus fremover kan forvente, at politiet vil være til stede med flere færdselsindsatser.

jwh

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen