Skole udsat for indbrud
Der har været indbrud i Stjærskolens klub
Sydøstjyllands Politi har tirsdag fået en anmeldelse fra Stjræskolen om, at der har været indbrud i skolens klub.
Det fortæller vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.
Det er sket i tidsrummet fra mandag klokken 22.30 til kort efter midnat, hvor det blev opdaget, at et vindue til klubben i Stjær var blevet knust med en sten.
Vicepolitiinspektøren oplyser, at det endnu er uvist, hvad der er blevet stjålet.
jwh