Politiet har endnu ikke identificeret liget

En person blev natten til lørdag fundet død i en lejlighed i Nyråd ved Vordingborg

Artiklens øverste billede
En person er natten til lørdag omkommet i en brand ved Vordingborg.

Politiet og brandvæsnet blev natten til lørdag kaldt ud til Nyråd ved Vordingborg på grund af brand i en lejlighed, hvor der blev fundet en død person.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ifølge TV Øst til Ritzau.

"Det var en beboer i nærheden, som klokken 01.27 anmeldte branden. Det har ikke været nødvendigt at evakuere personer på grund af hændelsen, men vi måtte sparke døren ind til en nabolejlighed for at sikre os, at der ikke var personer derinde," siger vagtchef Michael Skræddergaard til Ritzau.

Lejligheden ligger på vejen Kirsebærplantagen i Nyråd, og det er endnu uvist, hvad der forårsagede branden. Politiet har heller ikke endnu identificeret den omkomne, men vagtchefen oplyser til Ritzau, at man har en formodning om, hvem den afdøde er.

jwh

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen