Flere personer flygtede i stjålen bil efter skyderi
Midt- og Vestjyllands Politi efterforsker et skyderi nær Herning, hvor flere personer flygtede i en bil, som blev stjålet i Aarhus dagen forinden
Midt- og Vestjyllands Politi efterforsker søndag et skyderi, der kort før midnat fandt sted i Herningforstaden Snejbjerg.
Det skriver Ritzau ifølge Jyllands-Posten.
Ifølge vagtchef Simon Skejklær, som Ritzau har talt med, så blev der afgivet flere skud, men der er ikke nogen meldinger om tilskadekomne.
Det var beboere i området, der anmeldte skyderiet. Efter de havde hørt skuddene, så de en bil flygte fra stedet. I bilen sad der formentlig fire personer, og politiet oplyser til Ritzau, at bilen blev stjålet i Aarhus dagen forinden. Den blev dog efterfølgende fundet udbrændt nær Brande.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Efter at skuddene blev hørt, flygtede en bil med flere personer fra stedet. Der var formentlig fire personer i bilen, som blev stjålet i Aarhus dagen forinden, oplyser politiet.
"Hvis nogen har informationer om episoden, må de meget gerne henvende sig til os," siger Simon Skelkjær fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau, der desuden oplyser, at skyderiet fandt sted omkring klokken 23.40.
Politiet kan kontaktes på 114.
jwh