Kvinde kom til skade under corona-demonstration i Aarhus: Politibetjente måtte yde førstehjælp

Ifølge politiet forløb lørdagens corona-demonstration i Aarhus uden de store problemer, men en enkelt kvindelig deltager måtte dog en tur på skadestuen

Artiklens øverste billede
Der blev tændt fyrværkeri ved lørdagens demonstration, hvor en enkelt kvinde måtte køres på skadestuen med håndskader, men ellers forløb den stille og roligt, oplyser politiet.

En kvindelig deltager ved lørdagens store demonstration i Aarhus måtte køres til behandling på skadestuen med skader på sin ene hånd.

Det oplyser Peter Tholstrup, der er vagtchef hos Østjyllands Politi, til Lokalavisen Aarhus

"Der blev affyret pyroteknik ved demonstrationen, og i den forbindelse fik kvinden fyrværkeriskader på hånden. Betjente på stedet ydede førstehjælp, inden kvinden blev kørt på skadestuen," fortæller vagtchefen til Lokalavisen Aarhus.

Demonstrationen begyndte klokken 18 på Rådhuspladsen i Aarhus, men den bevægede sig fra klokken 19.30 ud på en planlagt rute igennem den centrale del af Aarhus, inden deltagerne vendte tilbage til Rådhuspladsen, hvor demonstrationen sluttede omkring klokken 23. I den forbindelse blev Sønder Allé og Frederiks Allé kortvarigt spærret af, hvilket gav trafikale udfordringer, men ifølge Østjyllands Politi foregik selve demonstrationen forholdsvis roligt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Lørdagens demonstration blev arrangeret af gruppen 'Modstand - Midtjylland'.

"Vi havde betjente, der fulgte med hele vejen, og der var larm og fyrværkeri, men vi har ikke foretaget sigtelser," fortæller vagtchefen, der ikke har en konkret vurdering af, hvor mange der deltog i demonstrationen, men han oplyser, at flere demonstranter ankom til Aarhus i busser.

Opfordrede til mørkt tøj

Demonstrationen blev arrangeret af en nyoprettet gruppe, der kalder sig for 'Modstand - Midtjylland'. Gruppen oplyser på Facebook, at den gerne vil vise sin utilfredshed med de nuværende coronarestriktioner samt regeringens håndtering af pandemien.

"Modstand-Midtjylland er opstået, en ånd og ide som ikke kan dræbes af regeringen! Vi afholder vores første event i i smilets by, så Aarhus kan få smilet tilbage bag ansigtsbleen!," skrev gruppen blandt i forbindelse med lørdagens demonstration.

Før demonstrationen opfordrede gruppen desuden folk til at møde op i mørkt tøj, men på Facebook skriver gruppen ikke noget om, at den er en del af 'Men in black', der tidligere har holdt lignende demonstrationer flere steder i landet. På billeder fra lørdagens demonstration fremgår det dog tydeligt, at flere personer var iført lige netop 'Men in black'-trøjer.

Lokalavisen Aarhus har forsøgt at få et interview med personen, der har oprettet Facebook-begivenheden for demonstrationen, men vedkommende er endnu ikke vendt tilbage. Avisen ønsker blandt andet at få svar på, hvorfor folk blev opfordret til at møde op i mørkt tøj, og om 'Modstand - Midtjylland' har en relation til 'Men in black'.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.