Viftede rundt med stor kniv og råbte
37-årig mand anholdt i Rådhusparken
En 37-årig mand blev torsdag morgen anholdt under større virak i Rådhusparken i Aarhus.
Manden stod ved 09.30-tiden i parken med en stor køkkenkniv i hånden og råbte op.
Det skabte forståeligt nok utryghed, og flere patruljer blev sendt til parken.
Da betjentene traf manden, blev han bedt smide kniven fra sig, hvilket han gjorde, og derfor kunne han anholdes uden større drama.
Ifølge Østjyllands Politi er han foreløbigt sigtet for overtrædelse af knivloven.
ddp