Politiet slår til mod hjemmesider, der tilbyder falske coronapas: Bagmænd jages
Politiet har slået til mod en af de hjemmesider, som har tilbudt produktion af falske coronapas, og ordensmagten er i gang med at lukke endnu en hjemmeside, som tilbyder den ulovlige ydelse.
Det oplyser Københavns Politi, efter man de seneste dage har modtaget flere anmeldelser om hjemmesiderne.
"Vi ser selvfølgelig på de her sager med stor alvor, og derfor efterforsker vi forsat sagerne for at finde bagmændene," siger politiinspektør Brian Belling.
Politiet opfordrer via twitter alle til at bruge det officielle coronapas, som kan downloades på enten sundhed.dk eller via app’en MinSundhed.
Samtidig advarer politiet alle borgere om, at benytte et falsk coronapas, da man på den måde gør sig skyldig i dokumentfalsk, hvilket straffes hårdt.
jn