Politiet holder tæt om grov vold og røveri
Større udrykning til Aarhus V lørdag aften
Lørdag aften ved 23-tiden troppede Østjyllands Politi talstærkt op i Fuglebakken-kvarteret i Aarhus V efter en anmeldelse om husspektakler.
Også flere ambulancer blev kaldt til stedet på Otte Bentzons Vej, hvor det viste sig, at der ikke blot var tale om husspektakler.
Tidligere statsminister med pinligt udfald på besættelsesdagen: Sviner Danmark og Norge til
Første patrulje til den pågældende etageejendom traf to mænd, som havde travlt med at komme væk fra stedet.
De blev begge anholdt, men en enkelt person løb fra stedet.
Det viste sig, at flere personer i en lejlighed var blevet udsat for grov vold og røveri.
Østjyllands Politi fremstiller søndag de to anholdte personer i grundlovsforhør, hvor man vil anmode om lukkede døre.
Politiet ønsker derfor hverken at oplyse, hvilken karakter volden og røveriet havde, om det er banderelateret, eller om ofrene er ilde tilredt.
Ifølge vagtchefen kendte ofre og gerningsmænd dog hinanden.
ddp