Nu er han sigtet for tyveri
En 17-årig dreng blev søndag aften sigtet for tyveri, da han gik ud af butikken uden at betale for sine varer
Politiet blev søndag aften kaldt til Bilka i Tilst, da tyverialarmen klokken 19.10 gik, fordi en 17-årig dreng gik ud af butikken gennem scan selv-området uden at scanne eller betale for sine varer.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
En vagt tilbageholdt den 17-årige og efter et kig i hans indkøbspose, konstaterede han, at der blandt varerne lå et par underbukser, en shampoo og en flaske barberskum, som ikke var scannet og betalt.
Da politiet kom frem, erkendte den 17-årige tyveriet og forklarede, at han ikke havde orket at scanne alle varerne.
Han blev sigtet for tyveri, og hans forældre og de sociale myndigheder blev underrettet, oplyser Østjyllands Politi.
jwh