Regeringen vil lade vaccinerede slippe for isolation efter rejse til udlandet

Artiklens øverste billede

Fra 6. maj bør færdigvaccinerede danskere og udlændinge kunne rejse ind og ud af Danmark uden krav om test og isolation efter indrejse i Danmark, hvis det står til regeringen.

Det gælder fra gule og orange EU- og Schengenlande, og det gælder også for turister.

Det viser et aftaleudkast, som Ritzau er i besiddelse af.

Det er dog under forudsætning af, at det blandt andet er sundhedsmæssigt forsvarligt på det tidspunkt, og at rejsende kan fremvise dokumentation.

Aftaleudkastet er dog en foreløbig plan og udspil fra regeringen, der kan ændre sig under forhandlingerne. Forhandlingerne fortsætter torsdag eftermiddag.

Dermed lægger man op til at fortsætte farveinddelingen med gul, orange og rød, alt efter hvor højt incidensniveauet i et givent land er.

Et rødt land vil i den nye model være et land, hvor "der er bekymrende varianter af covid-19", lyder det i udkastet.

Der kan desuden være gode nyheder på vej til danskere med en ødegård i Norden.

Her lægges der op til, at danskere med en ødegård kan rejse dertil uden isolationskrav efter 21. april.

Desuden lægges der op til, at erhvervsrejsende kan møde på arbejde igen uden at skulle i isolation,skriver Ritzau.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen