Drama i nat: To personer stukket ned med kniv
To mænd blev natten til tirsdag stukket med kniv i Vollsmose i Odense, skriver regionalmediet fyens.dk ifølge Ritzau.
De er henholdsvis 44 og 24 år. De blev bragt til behandling på Odense Universitetshospital, skriver mediet.
Knivstikkeriet fandt angiveligt sted i Birkeparken. Flere steder i bydelen var der sent mandag aften meldinger om uro.
Fyns Politi meddeler på Twitter, at man har været "massivt til stede" i Vollsmose.
I sidste uge efterforskede politiet en episode med skyderi i Egeparken i Vollsmose, skriver Ritzau.