43-årig mand forsvundet til søs: Her drev hans tomme båd i land
Tirsdag aften indledte politiet en større eftersøgning efter forsvunden sejler, som fortsat savnes.
En 43-årig mand fra Hvidovre savnes, efter han torsdag sejlede ud fra Hvidovre Havn med sin båd. Manden hustru slog alarm klokken 20.19, da han ikke var kommet hjem som aftalt, skriver tv2.dk.
Mandens bil og anhænger er fundet i havnen, og samtidig er en båd, som matcher beskrivelsen af mandens båd, drevet i land i Sverige.
"Vi er temmelig sikre på, at det er den samme båd," siger vagtchef fra Københavns Vestegns Politi, Torben Wittendorff.
En større eftersøgning blev igangsat i Øresund tirsdag aften, hvor politiet søgte med helikoptere og flere fartøjer fra Søværnet og Marinehjemmeværnet uden held.
På den anden side af midnat blev eftersøgningen indstillet.
"Vurderingen lyder, at det ikke er muligt at overleve i vandet i mere end ti timer med de temperaturer, der er i øjeblikket. Derfor bliver eftersøgningen heller ikke umiddelbart genoptaget," siger Torben Wittendorff til tv2.dk.
jn