Anholdt i går, dømt i dag: Straksdom til narkohandler fra Favrskov
En 27-årig mand fra Favrskov har fredag fået en straksdom på halvandet års fængsel for besiddelse af stoffer med henblik på salg.
Det skete i et grundlovsforhør i Retten i Randers, hvor den unge mand erkendte forholdet og derfor fik en straksdom, som han accepterede og skal afsone med det samme.
Den 27-årige mand blev anholdt dagen forinden, efter politiet havde fundet en mindre mængde amfetamin i hans bil ved en adresse i Favrskov. Herefter foretog politiet torsdag aften en ransagning af hans hjem, hvor der blev fundet 700 gram amfetamin.
Det oplyser Østjyllands Politi.
jr