Hus brændt ned i nat - hund måtte reddes ud af røgdykkere

Voldsom brand i nat ved Ulstrup

Artiklens øverste billede
Brand i hus på Højskolevej i Torup ved Ulstrup.

Et hus på Højskolevej i Torup ved Ulstrup er i nat brændt ned.

Branden blev anmeldt søndag klokken 04.23, og den er nu slukket, og hverken mennesker eller dyr er kommet til skade, oplyser Østjyllands Politis vagtchef Jens Rønberg til Lokalavisen.

Branden blev anmeldt af ægteparret, der bor i huset, oplyser indsatsleder Niels Henrik Jensen, Beredskab & Sikkerhed.

”De vågner ved, at de kan høre, det brænder, og røgalarmerne går i gang. Ilden havde rigtig godt fat i taget, da de opdager det, så de når ikke andet end at komme ud af huset,” fortæller indsatslederen.

”Da vi kom frem, var der brand i hele taget, så det havde nået at brænde en del,” tilføjer indsatslederen.

Hund reddet ud

Ægteparret havde ikke nået at få parrets hund med ud af huset, så den sendte brandvæsnet røgdykkere ind for at hente.

”Den gik herfra, så jeg tror, den klarer det,” fortæller indsatslederen, som tilkaldte hjælp fra flere stationer for at få bugt med den voldsomme brand.

”Vi har haft en brandbil og sprøjtevogn fra Langå og to tankvogne fra Randers herude. Vi tilkaldte også en sprøjtevogn og tankvogn fra Bjerringbro for at hjælpe med at så styr på branden så hurtigt som muligt,” fortæller indsatsleder Niels Henrik Jensen, Beredskab & Sikkerhed.

Der stod flere biler tæt ved huset, men de undslap flammerne fra huset, som nedbrændte, oplyser indsatslederen. Brandvæsnet kunne ikke gøre andet end at slukke ilden, og søndag ved middagstid var der stadig flammer.

Efterslukning

”Vi er stadigvæk herude og vil nok være det indtil i eftermiddag,” sagde indsatsleder søndag ved middagstid.

Indsatslederen kender ikke årsagen til branden, som politiet søndag havde lavet en foreløbig undersøgelse af.

”Vi har en formodning om brandårsagen, men det skal undersøges nærmere,” siger Østjyllands Politis vagtchef Jens Rønberg til Lokalavisen.

Der er dog ikke umiddelbart mistanke om, at branden skulle være påsat.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.