Lastbil i voldsom ulykke: Knust mod vejtræ

Artiklens øverste billede
Foto: Presse-fotos.dk

En alvorlig soloulykke har mandag formiddag kvæstet en mandlig lastbilchauffør, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Ulykken skete, da lastbilen af uvisse årsager kørte frontalt ind i et vejtræ på Risbyholmvej i Havdrup.

Den mandlige fører blev reddet ud af det sønderknuste førerhus og blev med lægehelikopter fløjet til Rigshospitalet til behandling.

Hans tilstand er endnu ukendt, oplyser politiet, som har tilkaldt en bilinspektør for at undersøge lastbilen og uheldssted i håb om at finde en årsag til den alvorlige ulykke.

Politiet anmoder bilister om at køre forsigtigt forbi stedet, mens der arbejdes med oprydningen.

Foto: Presse-fotos.dk

jn

Læs også

Del artiklen