En dræbt - en alvorligt kvæstet
En person er død og en anden er alvorligt kvæstet i forbindelse med en trafikulykke på Oksevejen ved Rødekro. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi mandag eftermiddag.
Ulykken, som var en soloulykke, skete kort efter klokken 15, og i en besked på Twitter anmod politiet straks efter bilister og andre borgere i området om at give plads til udrykningskøretøjerne, som både talte ambulancer, brand- og politibiler og en lægehelikopter.
Ifølge politiets vagtchef, Karsten Høy, var begge personer i bilen mænd. Om de pårørende er underrettet er endnu uvist.
Årsagen til ulykken mangler også at blive belyst. En bilinspektør er tilkaldt, skiver JydskeVestkysten.
jn