Voldtægtsforsøg mod 12-årig pige: Nu har sagen taget ny drejning
Mistænkt har været på fri fod over weekenden - men er nu igen anholdt.
Den 15-årige dreng, som mandag først blev anholdt og sigtet for voldtægtsforsøg mod en 12-årig pige og siden løsladt igen, skal nu måske alligevel fængsles.
I hvert fald hvis det står til anklagemyndigheden hos Fyns Politi, som her til formiddag fremstiller drengen i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling. Det skriver Ritzau.
Episoden foregik fredag eftermiddag i Fraugde ved Odense, hvor pigen tilsyneladende blev angrebet bagfra, trukket ind i et buskads og udsat for anden seksuel omgang end samleje.
jn