Chauffør stoppet ved Låsby: Fik kæmpe bøde
Det blev dyrt for en bulgarsk lastbilschauffør, at han talte i en håndholdt mobiltelefonen under kørsel
En bulgarsk lastbilchauffør blev standset af en patrulje fra Tungvognscenter Syd på Silkeborgmotorvejen ved Låsby, da han talte i mobiltelefon, mens han kørte.
En teknisk undersøgelse af lastbilen viste efterfølgende, at lastbilens takograf var blevet manipuleret. Manipulationen betød, at takografen ville kunne registrere hvil, selvom lastbilen kørte.
På den baggrund stod chaufføren til en bøde på 157.500 kr. Chaufføren, som også er direktør i det bulgarske selskab, erkendte sigtelserne, men kunne ikke fremskaffe de 157.500 kr. Derfor blev lastbilen indbragt til politiet.
Sagen skal efterfølgende for retten i Horsens, da domstolen skal afgøre om chaufføren også skal have en ubetinget frakendelse af førerretten.
cns