Skræmmende sex-angreb på åben gade: 12-årig pige i desperat kamp mod sin overfaldsmand

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Politiet måtte torsdag eftermiddag klokken 14.39 køre til Svinninge og optage rapport i en sag om et uhyggeligt overfald på en 12-årig pige.

Ifølge anmeldelsen var pigen blevet forulempet af en mand, da hun gik tur på en sti ved et grønt areal kaldet ”Byens Bakke” nær Gl. Nykøbingvej.

Pigen forklarer, at hun havde bemærket en lille sort bil, der holdt på parkeringspladsen ved Byens Bakke, og da hun gik på stien kom en mand pludselig imod hende.

Han sagde ikke noget til pigen, men tog fat i hende og hun blev kortvarigt lagt ned på jorden, hvor han løftede op i hendes bluse.

Det lykkedes pigen at kæmpe imod og vriste sig fri og løbe fra stedet, hvorefter manden også forsvandt fra området i den lille sorte bil, som havde fire døre.

Politiet vil meget gerne i kontakt med den beskrevne mand, der ifølge politiet har følgende signalement: Mellemøstlig af udseende, 30-40 år, 175-180 cm, hvid i huden, sort, kort hår. Iført: blå jeans og blå eller sort T-shirt.

Vidner, som har set den beskrevne mand eller den lille sorte bil køre i området før eller efter episoden, bedes kontakte Midt- og Vestsjællands Politi med oplysninger i sagen på telefon 1-1-4.

Politiet oplyser, at pigen ikke led fysisk overlast ved episoden, men selvfølgelig er rystet oven på oplevelsen.

jn

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen