Gaderæs i aftes: Unge bilister fra Jylland kørte til Odense og hærgede i gaderne

Fyns Politi havde den store bødeblok fremme lørdag aften, da bilister fra Jylland kørte rundt i Odense.

Artiklens øverste billede
Gaderæd i Odense. Foto: Presse-fotos.dk.

Politiet uddelte lørdag aften 47 bøder i forbindelse med et træf mellem unge bilister i Odense, fortæller vagtchef Henrik Krøjgaard ved Fyns Politi søndag morgen. til Ritzau.

I fem af sagerne inddrog politiet førernes nummerplader, mens flere af bilerne ikke opfyldte betingelserne for at køre lovligt på gaden.

Ifølge vagtchefen er det ikke umuligt, at der var endnu flere sager end de 47 ved træffet.

»Havde jeg 200 bødeblokke, kunne jeg sikkert have skrevet endnu flere sager. Men når man først går i gang med at tjekke sådan nogle, er der flere, der vælger at forlade stedet,« siger Henrik Krøjgaard til Ritzau.

Politiet fik meldingen om de unge bilister, der bliver beskrevet som ’bilentusiaster’ af politiet på Twitter, da de var på vej fra Jylland til Fyn.


kb

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen