23-årig svømmer ud og redder nødstedt sejler: Var stærkt underafkølet efter lang tid i vandet

Artiklens øverste billede
Foto: Øxenholt Foto

En 23-årig mand fra Skælskør blev mandagens helt store helt, da han reddede en jollesejler, som var nødstedt på vandet ud for Lodhusvej i Skælskør. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det var en 21-årig mandlig sejler, som var sejlet ud i sin jolle, men var stødt på grund. Da han ville skubbe jollen fri, var den på uheldig vis gledet fra ham.

Da den 23-årige opdagede den 21-årige på vandet, svømmede han ud og fik først fat på jollen, som han bagefter brugte til at hjælpe den 21-årige væk fra bøjen.

Politi og redningsmandskab blev tilkaldt, og de valgte at indlægge den 21-årige på Slagelse Sygehus, fordi han var så underafkølet af den lange tid i vandet, oplyser politiet.

jn

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen