Mand dømt for voldtægt af mindreårig: »Det er altid fedt at voldtage en 13-årig pige«
Mand fra Greve syd for København idømt fem års fængsel for voldtægt af et barn under 12 år

»Det er altid fedt at voldtage en 13-årig pige«
»Tænk, at jeg spiste dig, før du gik i puberteten«
Disse modbydelige og krænkende beskeder sendte en mand til en mindreårig pige. Men nu er manden fra Greve syd for København idømt fem års fængsel for voldtægt af et barn under 12 år, et ulovligt seksuelt forhold til en mindreårig og for besidde mere end 4000 børnepornografiske billeder - en del af dem var billeder af pigen, skriver Sn.dk.
I retten har både den dømte og pigen fortalt, at den manden var en ven af familien. Da pigen var cirka otte år gammel, satte hun sig på hans skød, og han begyndte at stikke fingre i hendes anus og skede.
Inden pigen fyldte 12 år, havde de oralsex første gang. Et til to år senere havde de fuldbyrdet samleje første gang, og det har de haft mere end 10 gange. Retten lagde i sin vurdering vægt på, at manden har udnyttet sin fysiske overlegenhed over for pigen, skriver Sn.dk.
Manden nægtede sig skyldig i voldtægt, men erkendte at have haft et seksuelt forhold til en mindreårig og være i besiddelse af børneporno.
kb