Politiet frygter selvtægt: Borgere udlover dusør på voldsmand

Ung mand blev overfaldet og er erklæret klinisk død. Nu udloves en dusør for en af gerningsmændene.

Artiklens øverste billede
Foto: Presse-fotos.dk

Hos Sydøstjyllands Politi er man meget bekymret over, hvad der sker på de sociale medier i øjeblikket i forbindelse med en tragisk voldssag i Horsens.

Det skriver Horsens Folkeblad.

En 20-årig mand blev tirsdag overfaldet med slag og peberspray i Horsens, hvorefter han blev smidt bag i en BMW. Senere blev bilen fundet forulykket på Nørretorv i byen, og bag i fandt man den ilde tilredte 20-årige, som nu er indlagt på Aarhus Universitetshospital.

Her har man erklæret ham klinisk død, men idet hans hjerte fortsat slår, er der endnu ikke officielt tale om en drabssag.

Tre unge på 21, 28 og 29 år er efterfølgende anholdt og varetægtsfængslet i sagen, som, politiet mener, er sket i kriminelle kredse, men en fjerde mistænkt medgerningsmand på 24 år er på fri fod.

Og han bliver nu efterlyst - ikke af politiet, men af borgere på de sociale medier. Ifølge Horsens Folkeblad efterlyses en navngivet mand med billede. 60.000 kroner får man for at fange ham.

Og det foruroliger Sydøstjyllands Politi, som tager skarpt afstand fra dusøren.

»Vi efterforsker stadig sagen fra Nørretorv, så vi opfordrer alle til at lade politiet gøre deres arbejde. Det er vigtigt, at det ikke er gadens parlament, der dømmer nogen,« siger vagtchef John Skjødt til Horsens Folkeblad.

ddp

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.