Menneskejagt - privat dusør på 60.000 kroner: Nu er han fanget

I grupper på Facebook har der været opslag med billeder af en mand, og i et af opslagene bliver der udlovet en dusør på 60.000 kroner til den eller de, der fanger manden, som også nævnes ved navn. 

Artiklens øverste billede
Foto: Presse-fotos.dk.

Sydøstjyllands Politi har anholdt og sigtet en 24-årig mand, som fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Horsens i dag.

Den 24-årige er den sidste af de fire formodede gerningsmænd, som politiet mener har begået grov vold mod en 20-årig mand i Horsens tirsdag den 11. maj. De tre øvrige er blevet anholdt og sigtet i sagen og er nu varetægtsfængslede.

Det unge offer blev i bevidstløs tilstand smidt ind i bagagerummet på en BMW, der flygtede fra stedet.

Kort efter blev den 20-årige fundet livløs i bilens bagagerum. Han blev forsøgt genoplivet og overført til hospital, hvor han tirsdag aften blev erklæret klinisk død efter massive blødninger i hjernen.

Mandag morgen bliver han dog stadig holdt kunstigt i live af en respirator, skriver Horsens Folkeblad.

I grupper på Facebook har der været opslag med billeder af en mand, og i et af opslagene bliver der udlovet en dusør på 60.000 kroner til den eller de, der fanger manden, som også nævnes ved navn.

Hos Sydøstjyllands Politi tager man afstand fra opslagene på Facebook og opfordrer alle til at lade politiet om efterforskningen, skriver Horsens Folkeblad.


kb

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen