Skræmt af skyderi: Mand og to børn gemte sig under bænk
En mand og to børn, der sejlede i kano på Susåen, blev meget bange, da der pludselig blev affyret mange skud lige i nærheden af dem.

En mand og to børn, der sejlede i kano på Susåen ved Herlufmagle, fredag eftermiddag, blev meget bange, da der pludselig blev affyret mange skud lige i nærheden af dem, oplyser Sydsjællands Politi.
De forsøgte at råbe de skydende mænd op, men uden held, og de turde ikke forlade stedet, fordi de var bange for at blive ramt.
De tre gemte sig under en bænk.
Politiets patrulje kom frem og hjalp dem i sikkerhed - og patruljen fandt bagefter tre mænd i nærheden, som havde reguleret råger.
Mændene havde alle tilladelser i orden, så betjentene foretog sig ikke yderligere, oplyser Sydsjællands Politi.
kb