Ung kvinde alvorligt kvæstet: Trådte ud foran bil på ringvej

Artiklens øverste billede
Foto: Presse-fotos.dk

En 59-årig mandlig bilist er stærkt chokeret, efter han natten til mandag klokken 02.30 påkørte en 22-årig kvindelig fodgænger på Ringsvejen tæt ved krydset ved Nørre Boulevard. i Køge.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Manden, som er fra Herfølge, har forklaret til politiet, at han ikke kunne nå at reagere, fordi kvinden trådte ud på kørebanen foran ham, da hun tilsyneladende ville krydse vejen.

Den unge lokale kvinde havde pådraget sig alvorlige kvæstelser, og hun blev bragt til sygehuset til behandling. Fra sygehuset meldes hun heldigvis uden for livsfare.

Efter ulykken undersøgte en bilinspektør ulykkesstedet for at klarlægge de nærmere omstændigheder. Man alkoholtestede samtidig den chokerede 59-årige bilist, som ikke havde ikke indtaget alkohol.

Ringvejen var afspærret natten igennem, mens undersøgelserne stod på, men blev åbnet igen tidligt mandag morgen.

jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen