41-årig mand tiltalt for skuddrab ved travbane

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har nu rejst tiltale i en sag om en større narkohandel, der den 22. juli sidste år endte med, at en 25-årig mand blev dræbt af skud ved Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus.

Artiklens øverste billede
Det var her en 25-årig aarhusiansk mand blev ramt af skud på en parkeringsplads ved Jydsk Væddeløbsbane i den sydlige del af Aarhus. Han døde i ambulancen på vej til sygehuset. Arkivfoto: Øxenholt Foto

En 41-årig mand er både tiltalt for narkohandel og for at have begået drabet, mens tre andre mænd er tiltalt for at have været med i den planlagte handel med 50 kilo hash til en værdi af 1,8 millioner kroner.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det er politiets vurdering, at motivet til drabet netop skal findes i hashhandlen, der skulle have fundet sted ved travbanen. Ifølge anklageskriftet havde den 41-årige planlagt at købe de 50 kilo hash, men han endte med at skyde og dræbe en af de mænd, som var dukket op ved travbanen som aftalt. Den 41-årige er ligeledes tiltalt for at have brændt to biler af i forbindelse med sin flugt efter drabet.

Tiltalt efter særlig paragraf

Sælgerne af de ulovlige stoffer var ifølge anklageskriftet blandt andre den dræbte og de tre andre tiltalte - en 45-årig mand, som var med til arrangere mødet, men ikke selv dukkede op ved travbanen, og to mænd på 22 og 25 år. De tre er alle tiltalt for narkohandel under særligt skærpende omstændigheder.

»Det er en meget alvorlig og voldsom sag. I forhold til drabet er det en skærpende omstændighed, at det skete ved brug af skydevåben på et offentligt sted, og derfor er der også rejst tiltale efter straffelovens §81b, som betyder, at straffen potentielt kan forhøjes, hvis den tiltalte bliver kendt skyldig,« siger specialanklager Birgitte Ernst.

To mænd er i to tilståelsessager allerede blevet dømt for deres rolle i den planlagte narkohandel. En 42-årig mand blev i december idømt halvandet års fængsel, mens en 46-årig mand i denne måned blev idømt to et halvt års fængsel. Retssagen mod de fire mænd er sat til at køre over syv retsdage fra den 2. september til den 1. oktober.

Det var her en 25-årig aarhusiansk mand blev ramt af skud på en parkeringsplads ved Jydsk Væddeløbsbane i den sydlige del af Aarhus. Han døde i ambulancen på vej til sygehuset. Arkivfoto: Marie Ravn

ksa

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.