Politirapporten: Ved du hvem, denne knivrøver er?
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Østjyllands Politi er på jagt efter en mand, som tirsdag aften begik røveri mod Fakta på Silkeborgvej i Åbyhøj, og efterlyser ham nu med billede.
Røveriet skete kort efter klokken 20, og en 27-årig mand, som sad ved kassen, har forklaret til politiet, at han netop havde færdigekspederet en kunde, da den næste i køen rakte ind over kassen og holdt en affaldspose frem i den ene hånd og en kniv i den anden, mens han udtalte, at han ville have alle pengene fra kassen.
Ekspedienten oplyste ham om, at det var et lukket pengesystem, som han ikke havde adgang til, og at der kun var småmønter i kassen. Dem var manden ikke interesseret i, så han krævede i stedet af få nogle pakker cigaretter.
Det blev til et par håndfulde cigaretpakker i udbytte for røveren, som lagde smøgerne ned i sin affaldspose, hvorefter han forlod butikken.
Gerningsmanden beskrives som:
- Dansk af udseende
- 35-39 år gammel
- Kraftig af bygning
- 180-185 cm høj
- Havde kort, mørkt hår med lidt høje tindinger
- Var iført en lys t-shirt under en sort trøje/cardigan samt røde handsker (have- eller arbejdshandsker)
- Bar et sort tørklæde eller bandana for mund og næse – ikke et egentligt mundbind
- Medbragte en sort affaldspose og en kniv
Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.
Sigtet for at have en dankortkniv i pungen
Natten til onsdag kl. 02.59 blev en patrulje sendt til Filmbyen i Aarhus, hvor en taxachauffør stod med to kunder, der var kommet op at slås. Da patruljen ankom til stedet, var de to kamphaner faldet til ro igen, men der lå en pung på jorden, som viste sig at tilhøre den ene af dem - en 25-årig mand.
I pungen lå der en såkaldt dankortkniv, der er en kniv, der er formet som et dankort. Den 25-årige mand blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af knivloven.
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.
- På Tove Ditlevsens Gade i Risskov begået tirsdag den 18/5 kl. 09.00
ddp