Tyveri fra cykelforretning i Ry
Morgenfrisk cykeltyv har været aktiv på Parallelvej i Ry.

Tidligt i morges har der været begået indbrud i en cykelforretning på Parallelvej i Ry.
Det oplyser politikommissær Mads Højen fra Sydøstjyllands Politi.
»Alarmen i butikken gik klokken 4.14. Man har været inde for at stjæle tre cykler. Vi er i øjeblikket derude for at udføre gerningsstedsundersøgelse, så jeg kan endnu ikke komme ind på de nærmere omstændigheder,« forklarer politikommissæren.