Politirapporten: Ældre kvinder ringet op af banksvindlere

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport.

Artiklens øverste billede
Foto: Adobe Stock

Gennem længere tid har notoriske svindlere været meget aktive med et nyt svindelnummer, hvor de ringer til oftest ældre borgere og udgiver sig for at være fra deres bank.

Det var også tilfældet for to ældre kvinder fra Viby, som onsdag anmeldte bedrageriet, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Den ene kvinde, der er 84 år gammel, blev tirsdag ved 14.30-tiden ringet op på sin fastnettelefon af en mand, der oplyste, at han var fra Danske Bank.

Manden forklarede kvinden, at nogen havde misbrugt hendes bankkort, og at en person derfor ville komme forbi hendes bopæl og hente kortet. Under samtalen blev den ældre kvinde franarret koden til kortet, og efter 10 minutter bankede en mand på døren, og kvinden afleverede sit kort til ham.

Hun blev dog efterfølgende betænkelig ved hele episoden og tog kontakt til sin søn, der hjalp hende med at kontakte banken og få kortet spærret. Der var umiddelbart ikke hævet nogen penge på hendes konto. Ved. 16.30-tiden blev hun dog ringet op igen, hvor personen i røret forklarede hende, at hun ikke måtte bruge telefonen igen før næste dag klokken 10. Manden der kom og hentede kortet beskrives som:

  • Dansk
  • Ca. 25 år gammel
  • Ca. 170 cm høj
  • Spinkel af bygning
  • Mørkblond, kortere hår
  • Var iført mørkeblåt stofmundbind, bluse og blå jeans med huller

Onsdag klokken 13.30 oplevede en 92-årig kvinde fra Viby nogenlunde det samme, da hun blev ringet op på sin fastnettelefon af en mand, der sagde, at nogen havde forsøgt at hæve penge på hendes konto. Kort efter ringede det på hendes dør, og uden for stod en mand, der bad om kvindens kort og pinkode, som hun afleverede til ham.

Efterfølgende var der blevet hævet et større kontantbeløb på kvindens konto.

Politiet har tidligere haft den slags sager og opfordrer til, at man lægger på og ringer til sin bank, hvis man er i tvivl og kontrollerer, at det faktisk er banken, der har ringet.

Derudover advarer politiet imod, at man udleverer sine kreditkort eller andre personlige oplysninger til fremmede. Svindlerne går ofte målrettet efter ældre personer, hvorfor politiet også opfordrer børn eller børnebørn til at tage en snak med deres ældre familiemedlemmer og advare dem om det her.

Færdsel

Onsdag kl. 08.38 blev en 31-årig mandlig bilist sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Sletvej i Viby. Da han flere gange tidligere er blevet taget i at køre bil, på trods af han ikke har noget kørekort, blev hans bil beslaglagt med henblik på konfiskation.

Onsdag kl. 09.06 skete der et færdselsuheld på Søndre Ringgade i Aarhus C, hvor tre biler, ført af en 41-årig mand, en 77-årig kvinde og en 56-årig kvinde, stødte sammen. Uheldet betød, at vejen var spærret ved Søndre Ringgade/Skanderborgvej i en halv times tid, hvilket medførte en del kødannelse. Ingen af de implicerede i uheldet kom umiddelbart alvorligt til skade.

ddp

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.