Trussel: Ville slå kongefamilen ihjel og bombe Amalienborg

En 45-årig mand sendte brev, hvor han truede med at sprænge Amalienborg i stykker og dræbe alle i kongehuset.

Artiklens øverste billede
Kongefamilien. Foto: Ritzau/Scanpix.

En 45-årig mand har erkendt, at han har sendt et brev, hvor han truede med at slå kongefamilien ihjel ved at sprænge Amalienborg i luften, skriver TV2 NORD.

I brevet, som er sendt fra et ukendt sted i Jylland eller på Fyn, står der:

’Bombetrussel. Død kl. 00.01 1/1-21 ihjel springer jeg amalienborg i 1000 stykker med en bombe og alle i kongehuset bliver dræbt med venlig hilsen julemanden død ihjel.’

Den 45-årige nordjyske mand er søndag i et grundlovsforhør fængslet fire uger for de alvorlige trusler mod kongehuset.

Den 45-årige mand, der lørdag blev anholdt på sin bopæl, erkendte i grundlovsforhøret i Aalborg søndag, at han har sendt brevet, skriver TV2 Nord.

Politiet kom på sporet af manden, da man fandt DNA på brevet.


Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen