Stor ejendom udbrændt

Et ældre ægtepar har mistet det meste i en stor brand tirsdag morgen. Begge slap dog selv uskadte ud, da deres stråtækte ejendom på Hedebovej i Skærød ved Helsinge gik op i flammer. Det skriver sn.dk.
Anmeldelsen om branden indløb klokken 07.45, og da brandvæsenet ankom til stedet var det meste af ejendommen allerede overtændt.
Ilden formodes at være startet i skorstenen og har derefter bredt sig videre til stråtaget.
Ifølge sn.dk oplyste beredskabschef i Gribskov Beredskab, Jesper Ingeman-Petersen, ved 10-tiden, at ejendommen er erklæret udbrændt.
Efterslukningen vil formentlig vare langt op af dagen.
jn