Dom i voldsom sag: Mand kørte ind i betjent og svingede flere gange ind i patruljebil

Mand fra Harlev idømt en behandlingsdom for bevidst at have påkørt en betjent og en patruljevogn.

Artiklens øverste billede
61-årig mand svingede flere gange ind i siden på patruljebil, inden han til sidst selv stoppede bilen. Foto: Rigspolitiet

En 61-årig mand fra Harlev skal tilbringe det næste lange stykke tid på en psykiatrisk afdeling, efter at han tidligere på året bevidst kørte ind en betjent og en patruljevogn.

Manden er i Retten i Aarhus også blevet dømt for spritkørsel og kørsel uden førerret. Han blev frakendt førerretten i 10 år og fik konfiskeret en bil.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi.

Betjente slog rude i stykker

Manden blev anholdt en februaraften i år, hvor en patrulje fik mistanke om, at den 61-årige kunne være påvirket af spiritus.

En betjent steg ud af patruljevognen og løb ved siden af bilen, der kom kørende i meget lav fart. Betjenten bankede på ruden og råbte til føreren, at han skulle standse.

Betjenten fik slået ruden i stykker, men den 61-årige mand fortsatte blot sin kørsel og drejede pludseligt hårdt til venstre, så betjenten væltede ned på asfalten.

Den anden betjent kørte op på siden af den 61-årige, der flere gange svingede ind i siden på patruljebilen, inden manden til sidst standsede på en gårdsplads. Her blev han anholdt på stedet.

Det viste sig efterfølgende, at han både var påvirket af alkohol og frakendt førerretten.

Også dømt for dokumentfalsk

Manden er blevet dømt for grov vold og for at have forvoldt fare for andres liv og førlighed, ligesom han er blevet dømt for spritkørsel og kørsel uden førerret.

Desuden er han dømt for dokumentfalsk, da han havde forfalsket en fuldmagt og købsaftale i forbindelse med registreringen af sin bil.

»Den 61-årige er tidligere dømt for flere tilfælde af spirituskørsel og andre færdselsovertrædelser og har med sin kørsel skabt utryghed for flere borgere. Ud fra den mentalerklæring, som blev udfærdiget, er jeg tilfreds med, at han blev idømt indlæggelse og behandling på en retspsykiatrisk afdeling,« siger anklager Iben Holm.

Den 61-årige nægtede sig skyldig og ankede dommen på stedet.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.