Hundeejer trak kniv mod 12-årig pige: Hun påtalte, at han pryglede sin hund
Mand, cirka 50 år gammel, lys i huden, halvlangt, gråt hår og skægstubbe, efterlyses. Manden mangler en tand i venstre side af munden.

Sydsjællands Politi efterlyser vidner til en episode i går på Trælløsevej i Herlufmagle ved 15-tiden, hvor en 12-årig pige konfronterede en mand, der stod og slog på sin hund.
Manden svarede ved at trække en kniv og sige til hende: ’Det skal du ikke blande dig i’.
Derefter cyklede pigen væk fra stedet.
Manden beskrives af politiet på denne måde:.
50 år gammel, lys i huden, halvlangt, gråt hår og skægstubbe. Manden mangler en tand i venstre side af munden. Han var iført sort t-shirt og strikvest, posede bukser og medbragte en sort taske. Kniven havde hvidt skæfte og var ca. 10 centimeter lang. Hunden var en Golden Retriever
Oplysninger i sagen til politiet på telefon 114 (Sagsnummer: 1900616100305021).