Politirapporten: Påvirket bilist uden kørekort forsøgte forgæves at narre politiet 

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto.

En 22-årig mand forsøgte tirsdag aften at snyde politiet og udgive sig for at være en anden, men det endte i stedet med, at han blev anholdt og blev sigtet for flere forhold.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Klokken var 23.12, da den 22-årige holdt i krydset Grenåvej/Lystrupvej i Risskov. En patrulje bemærkede, at han ikke havde sele på og dirigerede derfor bilisten ind til siden. Da betjentene bad bilisten identificere sig, forklarede han, at han havde glemt både kørekort og anden id, men han oplyste sit fulde navn, bopæl og cpr-nummer.

Betjentene fik dog mistanke til, at han ikke var den, han udgav sig for at være, og de besluttede at undersøge oplysningerne nærmere. Da patruljen så, at bilisten havde en mobiltelefon liggende i bilen, bad de ham om at ringe til en af betjentenes mobiltelefoner. Det gjorde han, og da patruljen efterfølgende slog nummeret op, konstaterede de, at det tilhørte en 22-årig mand, og at de oplysninger, de havde om den 22-årige i politiets systemer, passede på bilisten.

Det viste sig, at han var frakendt kørekortet, og en narkometertest indikerede, at han var påvirket af stoffer. Han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel, kørsel uden førerret, kørsel uden sele og for at opgive falsk navn. Under visitationen af bilisten fandt betjentene nogle tusinde kroner i kontanter, og en stor del af dem blev beslaglagt, da han havde nogle bøder, han ikke havde betalt. Den 37-årige mand, der ejer bilen, blev sigtet for at have lånt sin bil ud til en person uden kørekort.

To mænd anholdt for ulovligt arbejde – arbejdsgiver også sigtet

Arbejdstilsynet kontaktede tirsdag ved middagstid Østjyllands Politi og fortalte, at de havde mistanke om, at to udenlandske mænd udførte ulovligt arbejde på en adresse i Solbjerg. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf de to mænd, som er ukrainske statsborgere. De havde arbejdstøj på, og der var flere tydelige tegn på, at mændene var i færd med udføre malerarbejde, selvom de ikke har en arbejdstilladelse. De to mænd, der er henholdsvis 29 og 30 år, blev derfor begge anholdt på udlændingeloven og sigtet for ulovligt arbejde. En 39-årig kvinde blev sigtet for at have ansat de to mænd, selvom de ikke har arbejdstilladelse. Mændene bliver nu tilbageholdt på udlændingeloven, mens Udlændingestyrelsen vurderer, om de skal udvises af landet.

Sigtet efter fund af kokain og peberspray

Østjyllands Politis specialpatrulje reagerede tirsdag på et tip og tog omkring klokken 11 ud til en adresse i Tilst, hvor de havde mistanke om, at der var narkotika.

På adressen traf de den 55-årige mandlige beboer, som frivilligt fremviste en mindre mængde hash og kokain, som lå fremme på stuebordet. Betjentene ransagede hjemmet og fandt ikke yderligere stoffer, men til gengæld fandt de en peberspray, som ligesom hashen og kokainen blev beslaglagt.

Den 55-årige mand blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer og for overtrædelse af våbenloven.

Færdsel

Tirsdag klokken 11.24 skete der et færdselsuheld i krydset Hedeager/Brendstrupgårdvej i Aarhus N.
En 57-årig kvindelig bilist foretog et højresving og ramte ind i en 25-årig kvinde, som kom cyklende ligeud. Cyklisten kom umiddelbart ikke alvorligt til skade. Bilisten blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

Tirsdag klokken 14.02 skete der et færdselsuheld i krydset Grøfthøjparken/Bøgeskov Høvej i Viby. En 43-årig mandlig bilist kørte ud i krydset og ramte ind i en 34-årig mandlig cyklist. Cyklisten blev kørt til tjek på skadestuen, men kom umiddelbart ikke alvorligt til skade. Bilisten blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt. Tirsdag klokken 15.30 skete der et færdselsuheld i krydset Hedeager/ Brendstrupgårdsvej i Aarhus N. En 20-årig kvindelig bilist foretog et venstresving og ramte ind i en bil ført af en 31-årig mand. Ingen af parterne kom umiddelbart alvorligt til skade. Den 20-årige bilist blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt. Tirsdag klokken 17.23 skete der et færdselsuheld i krydset Silkeborgvej/Vestre Ringgade i Aarhus C. En 75-årig mandlig bilist foretog et højresving og ramte ind i en 23-årig mand, som kom cyklende ligeud.

ksa

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.