Politirapporten: Kastede sten efter politi og vagter

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto

Onsdag klokken 20.58 fik Østjyllands Politi en henvendelse fra to vagter, der ønskede politiets assistance til at kontrollere ID hos en person, der skulle have en afgift for at køre uden billet i bussen. Der blev sendt en patrulje til busholdepladsen ud for OK-tanken på Søndervangs Allé i Viby, hvor vagterne stod med buspassageren.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Mens politiet assisterede vagterne blev der pludselig kastet en sten mod dem fra et område nær OK-tanken. Ingen blev ramt, idet stenen landede cirka en meter fra dem. Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have set, hvem der kastede stenen.

En vaks borger og en vaks patrulje fik sat en stopper for tørstig kvinde

Natten til torsdag klokken 00.35 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en mand, der netop havde overværet et butikstyveri i 7-Eleven på Banegårdspladsen i Aarhus. Manden havde set en kvinde tage en 6-pack øl, hvorefter hun var gået ud af butikken. Manden var gået efter hende, og kontaktede undervejs politiet, der mødte de to foran Hotel Ritz.

Den 47-årige kvinde erkendte, at hun havde stjålet pakken med øl, fordi 7-Eleven på grund af de nuværende Corona-restriktioner ikke må sælge alkohol efter klokken 22. Kvinden blev sigtet for butikstyveri, og de seks øl blev leveret tilbage til 7-Eleven. Kvinden blev herefter gjort bekendt med, at hun ikke længere var velkommen i 7-Elevens butikker.

Betjentene var dog ikke helt overbeviste om, at kvinden havde forstået budskabet, så de kørte til den næste 7-Eleven på Frederiks Allé for at gøre dem opmærksomme på, at kvinden muligvis ville komme forbi. Betjentene parkerede herefter lidt på afstand af butikken på Frederiks Allé, hvorfra de kort efter kunne se kvinden gå ind i butikken.

Betjentene holdt øje med hende gennem vinduet, hvorfra de kunne se, at hun gik direkte hen til hylden med øl, tog en 6-pack og gik mod udgangen. Ekspedienten havde dog låst døren, og kvinden kunne derfor ikke komme ud. I stedet kom betjentene ind og sigtede hende endnu engang for butikstyveri, og hun måtte igen levere øllene tilbage til butikken.

Da betjentene havde mistanke om, at kvinden ville forsøge sig igen andre steder, blev hun anholdt og fik lov at tilbringe natten til detentionen for at forhindre yderligere forbrydelser.

Stjal værktøj i Bauhaus

Onsdag klokken 13.42 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra Bauhaus på Ringvej Syd i Viby, hvor personalet havde tilbageholdt en butikstyv. En butiksvagt var blevet kontaktet af nogle af butikkens medarbejdere, der havde spottet to kunder, som de syntes udviste en mistænkelig adfærd.

Vagten holdt øje med de to personer, der gik målrettet mod værktøjsafdelingen, hvor de åbnede en kasse indeholdende en bajonetsav, som den ene tog ud og gemte under sin jakke. Efterfølgende åbnede de kasserne til en oplader og et batteri, som den anden tog ud og puttede i sine bukselommer.

Herefter gik de begge mod udgangen, hvor de blev lukket ud ved informationen og gik mod parkeringspladsen. Vagten fulgte efter dem, og fik dem standset på parkeringspladsen, hvor han bad dem om at følge med ind i et baglokale, hvilket de noget modvilligt gik med til.

Vagten kontaktede politiet, der kort efter ankom til stedet. De to mænd på 29 og 34 år blev sigtet for butikstyveri og blev gjort bekendt med, at de ikke længere var velkomne i Bauhaus’ varehuse. Varerne blev leveret tilbage til butikken og de to mænd blev eskorteret ud.

Kniv lå gemt i bilen

Onsdag klokken 22.38 blev en patrulje på Matildelundsvej i Viby opmærksomme på en bil, som de ønskede at foretage en rutinekontrol af. Betjentene fik standset bilen og tog kontakt til de tre mænd på 23, 26 og 29 år. Der lugtede af hash i bilen, så betjentene bad de tre mænd stige ud, så de alle kunne blive visiteret. Ingen af dem blev dog fundet i besiddelse af narkotika.

Efterfølgende ransagede betjentene bilen, og her fandt de en køkkenkniv, som ingen af de tre ville kendes ved. De blev derfor alle tre anholdt og sigtet for overtrædelse af knivloven. Senere erkendte den 23-årige mand dog, at kniven tilhørte ham.

Tørretumbleren lugtede af hash

Onsdag klokken 13.57 var Østjyllands Politis specialpatrulje forbi en adresse i Harlev , fordi betjentene havde mistanke om, at der blev opbevaret narkotika på stedet. Da betjentene ankom, var der ingen hjemme, men betjentene fik telefonisk kontakt til den 24-årige kvinde, der var tilmeldt på adressen, og hun fik besked på at komme hjem.

Da kvinden ankom, oplyste hun selv, at der lå noget hash i tørretumbleren og en peberspray i entreen. I tørretumbleren fandt betjentene nogle poser, der lugtede kraftigt af hash, men ikke noget narko. Til gengæld fandt de pebersprayen i entreen, og den 24-årige kvinde blev sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Færdsel

Onsdag klokken 8.40 skete der et færdselsuheld på Østjyske Motorvej i Tilst. En 28-årig mandlig bilist kom kørende i nordgående retning, da der opstod kødannelse, hvorefter han påkørte en forankørende bil, der blev ført af en 25-årig mand. Der skete kun mindre materiel skade ved sammenstødet. Den 28-årige mand blev sigtet for ikke at holde tilstrækkelig afstand til forankørende.

Onsdag klokken 15.22 skete der et færdselsuheld på Oddervej i Højbjerg. En 55-årig kvindelig bilist kom kørende ad Oddervej mod syd og bremsede op i krydset ved Egedalsvej, da den forankørende bil bremsede. Bilen bagved, der blev ført af en 19-årig kvinde nåede at bremse så meget op, at det kun endte i en let påkørsel af den 55-åriges bil. Til gengæld nåede den tredje bil, ført af en 58-årig mand, ikke at bremse, og den 19-åriges bil blev påkørt bagfra. Der skete kun mindre materiel skade som følge af sammenstødet. Den 58-årige mand blev sigtet for ikke at holde tilstrækkelig afstand til forankørende.

Onsdag klokken 16.48 blev en 26-årig mandlig bilist sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Kærtoften i Aarhus V.

ksa

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.