Musikken bragede fra lejlighed i nat, da politiet greb ind: To vrede unge måtte tilbringe natten i detentionen
To yngre personer - en mand og en kvinde - valgte at optræde truende og aggressivt over for politiet, hvorfor de tilbragte resten af natten i detentionen.

Musikken bragede i nat fra en lejlighed på Vilhelm Bergsøes Vej i Aarhus V i nat, og det generede flere beboere, som kontaktede politiet, oplyser Østjyllands Politi.
Derfor blev en patrulje sendt ud til stedet i nat klokken 00.20 til lejligheden.
Patruljen bad de tilstedeværende personer om at skrue ned for musikken - men det var de ikke indstillet på.
To yngre personer - en mand og en kvinde - valgte i stedet at optræde truende og aggressivt over for politiet, hvorfor de kom til at tilbringe resten af natten i detentionen.
Begge blev senere løsladt med en bøde for at forstyrre den offentlige orden, oplyser Østjyllands Politi..