Toprocker frifundet for drab på 18-årig: Kræver kæmpe erstatning - uha, den kan blive dyr for staten

Statsadvokaten har ikke anket frifindelsen af en 34-årig højtstående Bandidos-rocker, der var tiltalt i drabssagen fra Ladegårdsparken i Holbæk. Hans forsvarer forlanger nu erstatning.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Martin Wammen.

Lidt mere end syv måneder nåede en 34-årig mand med en fremtrædende placering i rockergruppen Bandidos’ hierarki at sidde varetægtsfængslet, før Retten i Holbæk tidligere i denne måned frikendte ham i sagen om drabet i 2019 på den 18-årige Zobair Saidi i Ladegårdsparken i Holbæk Og nævningetingets enstemmige frifindelse af den 34-årige står nu endeligt ved magt efter, at Statsadvokaten i København har valgt ikke at anke dommen til Østre Landsret.

Med frifindelsen kan den 34-årige søge om erstatning for uberettiget varetægtsfængsling, og den mulighed vil blive forfulgt, siger advokat Luise Høj, der har været forsvarer for den 34-årige under hele forløbet.

»Det bliver i hvert fald på et niveau på over en halv million kroner. Det omfatter uberettiget varetægtsfængsling, men også erstatning for de andre straffeprocessuelle tvangsindgreb, min klient har været udsat for,« siger Luise Høj til Nordvestnyt/Sn.dk.

Han var tidligere præsident for Bandidos MC Westcity i Holbæk, men havde på det tidspunkt fået et sæde i rockernes landsledelse, kaldet Nationalen. Her sidder han fortsat.

Mens den 34-årige blev frifundet mente nævningetinget omvendt, at to andre tiltalte kunne kendes skyldige i drabet. Således blev den nu 27-årige Patrick Skjold Andersen og 29-årige Mickey Weiergang Dreier i sidste uge idømt fængsel på livstid for drabet på Zobair Saidi, skriver Nordvestnyt/Sn.dk.


kb

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen